Fair is foul & Foul is fair II

 
 

… sætningen har fulgt mig, siden jeg i min HF-tid læste Shakespeares Macbeth i engelsktimerne.

Tre hekse står en skummel nat og diskuterer verdenssituationen. Konklusionen er denne: ”Fair is foul & foul is fair!”

Man kan ikke altid regne med det man ser, det smukke kan i virkeligheden være grimt, når man ser ordentligt på det … og omvendt selvfølgelig!

På mine årlige havevandringer har jeg sat mig på knæ og har forsøgt at fange sommeren i svirreflue-perspektiv.

Det har ført mig igennem en forunderlig verden af velkendte skabninger, som helt tæt på byder på nye overraskelser.

Det viste sig, at den honningbi, som er frygtet for sit sviende stik har smukke og tænksomme øjne og at sommerfuglen, som af mange nærmest opfattes som naturens lille lette og yndefulde balletdanser i virkeligheden, når man kommer helt tæt på har det mest tomme og intetsigende udtryk, man kan forestille sig!

Men min absolutte favorit er dog svirrefluen - Syrphidae. En lille uanselig flyvende skabning. Den ligner en bi, men det er bare forklædning – for at narre fjenden. Den har smukke transparente vinger med smukt stribet mønster. -Og så er den naturens ideelle fotomodel – I komplet modsætning til sin lalleglade store bamsede fætter humlebien – Den formår nemlig at sidde helt bomstille og give fotografen tid til at tilpasse lys og lukkertid.

“I svirreflue-perspektiv